FANTASTISK STED AT ARBEJDE

Hvert år kårer Great Place to Work Danmarks Bedste Arbejdspladser blandt de virksomheder, der har valgt at deltage og få taget temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø og trivslen blandt medarbejderne. DHL har de seneste år valgt at være en del af denne undersøgelse – og 94 procent af medarbejderne mener, at DHL alt taget i betragtning er et rigtig godt sted at arbejde.

De har vurderet deres arbejdsplads på parametrene fællesskab, stolthed, respekt, troværdighed og retfærdighed.

Dette gjorde at DHL Express og Aviation og deres 675 medarbejdere vandt titlen som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2018.

- Tro ikke, vi er gamle hippier, det her er business. Det er bevist, at når folk er motiverede og engagerede, skaber de også gode relationer til kunderne og leverer kvalitetsservice, som vi er meget afhængige af. Det er en service profit chain. Hvis medarbejderne er glade for at gå på arbejde, smiler de også til kunden i telefonen, siger Pia Baagø Skat-Rørdam, HR-direktør hos DHL Express.

Mission 2050

Inden 2050 ønsker vi at reducere al logistikrelateret udledning til nul - et meget ambitiøst mål. Til dette formål har vi fastsat fire delmål, som skal være opnået inden 2025.